Sider

fredag den 28. januar 2011

webmaster

jeg glæder mig til min webmaster kommer på visit på tirsdag. Så regner jeg med at min computer - den hvor mine billeder ligger, kommer i form og jeg kan lege med igen på bloggen.

lørdag den 8. januar 2011

prinser og prinsesser

Baby dobbelt lykke. Hvor skønt, tillykke!
I følge Desmond Morris er chancerne for dobbelt lykke særlig stor, hvis du er en sort kvinde, tidligere har fået tvillinger, selv er tvilling eller har søskende, der er tvillinger. Chancerne stiger også hvis du har flere børn, er
ældre, tykkere og højere end gennemsnittet :). Velstand i samfundet spiller en rolle og hvis du er nygift eller gift med en soldat/sømand og derfor har en seksuel adfærd af mere lidenskabelig, pludselig eller voldsom karakter, er der også større tvillingechancer. Farens side har ingen betydning og så gælder det kun for tveæggede tvillinger.

hverdag

Nu skal bloggeriet jo ikke gå hen og blive en af hverdagens pligter. Men hold da op hvor er der mange dejlige, vidunderlige og underlige blogideer, når jeg sådan tager på rundtur. Noget der let kunne friste mig til at (skulle) "lave-en-lille-daglig-ny-undersøgelse/forsøg", både af de kreative ideer og af tekniske blog-udvidelser. Foreløbig har jeg sat mig ind i billeduniverset og oprettet en skrivebords-lillakant til billeder, der kan bruges. De digitale billeder har ellers været Louises job. Huslige pligter må jo fordeles .... .

Noget jeg virkelig blev glad for at se, var alle de fine Hellige Tre Konger finurligheder. Jeg synes selv at Hellige Tre Konger skal Helligholdes. Hvert år tænker jeg på at lave "noget" der kunne markere denne dag, udover at tage de sidste rester af julepynten ned. Og jeg har fået læssevis af ideer, som jeg kan bruge - næste år.