Sider

torsdag den 30. december 2010

Når længslen efter Indien

bliver for stor, så "ryger" jeg en pind og drikker tjai. Tjai kaldes også Marsala og smager af de mest fantastiske krydderier, der er kogt ind i theen. Jeg har fundet ud af, at det er ved at blive hip´ med denne drik herhjemme. Det er også på tide med noget the-hip´. I mange, mange år har det været "kaffe det ene" og "cafe det andet". Endelig noget for thedrikkerne.

Krydderierne i Tjai er en blanding af ingefær, peber, kardemomme, nelliker og kanel. Krydderierne blandes efter smag. Jeg laver blandingen med rigelig ingefær og kardemomme og knap så meget peber. Krydderierne blandes i theen og står og koger en rum tid på komfuret. Blandes herefter med mælk og sukker.

torsdag den 16. december 2010

hmmm, bastogne-banan-milkshake

Familiens fredagsfavorit: Bastogne-banan-milkshake.
-3 bastogne
-1 banan
-1/4 - 1/2 l vanilieis
-mælk i en mængde som giver en grødet konsistens
Det hele puttes i en blender. Hældes i glas. Sæt sugerør i. Server og hmmm.

søndag den 12. december 2010

Filtede kræmmerhuse

så er der filtede kræmmerhuse efter ide by Rikke. De er simpelthen så lækre og man kan nemt nå en lille bunke til en god lørdagsfilm. Opskriften ligger på Rikkes blog: byrikke.blogspot.com

Gode ideer til quiltning, tak :)


har maskinsyet et tæppe i patchwork med stoffer fra Stof 2000, genbrugsen og kælderens stofkasser. Nu skal det håndquiltes. Egne ideer rækker til at quilte rundt i kanten af firkanterne. Firkanterne er ca 25 x 25 cm og går hele vejen ud til kant. Altså ingen kanter. Er der nogen af jer andre, der har en mere kreativ ide?

lørdag den 11. december 2010

Lærkes engel

Lærke har været flittig i billedkunst.

Almas engel

denne søde engel i pap lavede Alma i børnehaven sidste år.

årets engel


årets engel er super dejlig og vibrerende - og lavet udfra en opskrift, som jeg har fået af min ammerådgiverveninder Susanne V. Man begynder i en genbrugsbutik og finder et gammelt og guldnet tysk Testamente i lommeformat. Siderne skæres ud. En side foldes i små fold på langs og en anden side foldes i små fold på tværs. Begge sider bøjes derefter på midten, sættes oven på hinanden som krop og vinger. Samles med en sytråd og en passende perlemorsfarvet perle som hoved. Julen er i hus :)

engletid

det vrimler frem med engle. Der er flere engle hos hos året rundt, og selvfølgelig en masse her i juletiden.

blomstertæppe




tæppet er lavet af 6-kanter. Baggrunds 6-kanterne har jeg ladet gå ud som ekstra hvide blomster i kanten. I hjørnerne har jeg applikeret lidt blødere blomster. Det tager en halv krig og gør mig glad, når jeg kigger på dem :). Blomsterapplikationernes form har jeg også brugt til quiltningen i kantstykkerne.

torsdag den 9. december 2010

Håndarbejde

Eneste billede af mine syede ting, var en enkel grandmothers flower på et tæppe. Det er nok Alma eller Lærke, der har taget billedet. Jeg vil selv i gang med at fotografere mit håndarbejde og derefter lære at lægge det ind på computeren :).

ammerådgivningen

Ammerådgivningen fogf har været fast inventar i mit liv i mange år. Jeg håber at kunne tage den internationale certificerede ammevejleder uddannelse sommeren 2011.